Frikirken i Mølleparken
  • Forside
  • Om frikirken
    • Troserklæring
    • Vedtægter
    • Historie
  • Video
  • Kalender

Om Frikirken i mølleparken

På disse sider kan du læse mere om Frikirken i Mølleparken. Hvem vi er, hvad vi tror på.

Vi er en frikirke i Esbjerg, der består af glade og taknemmelige kristne i alle aldre. Midtpunktet i vores kirke og i vores liv er Jesus.  Vi tror på at Gud elsker alle mennesker og at enhver der tror på Jesus og tager imod Ham som deres personlige frelser og Herre i deres liv, bliver frelst og får del i det evige liv. 

Vi tror på at Gud har velsignet hver enkelt af os med særlige gaver og evner, som skal bruges til ære for Hans Rige. Vi ønsker at gøre brug af disse nådegaver og har derfor et åbent fællesskab hvor alle kan bidrage med de evner de har. 

Vi tror på at det der står i Bibelen er sandt og ser den som en autoritet. Vi ønsker derfor at efterleve dens principper, og derved ophøje den eneste sande Gud. For at lære Gud bedre at kende studerer vi Bibelen i grupper, og en til to gange om året holder vi konferencer, hvor vi får undervisning over en hel weekend. 

Vi tror på at bøn er vigtig og kraftfuld, og Gud i bønnen har givet os en hel særlig mulighed for at kommunikere med Ham. Vi ser bøn som en vigtig del af det at være kristen. Det er en af mange måder hvorpå vi kan tilbede Gud, og forbøn for hinanden er en stor del af vores fællesskab. 

Vi ser vores frikirke som en stor familie, hvor vi ofte gør ting sammen. Vi har årlige udflugter, vi har fællesspisning en gang om måneden og to gange om året spiser vi sammen hver aften i en uge.
Vi har rejst meget sammen, bl.a. har vi to gange været i Israel i “Jesu fodspor”, vi har været i Grækenland i “Paulus’ fodspor, og så har vi været i Holland og se en kopi af Noas Ark, samt i Wittenberg og studere Martin Luther.

Så alt i alt er vi en levende kirke, med et godt fællesskab. I Jesus har Gud velsignet os med en rigdom, frihed og glæde som vi ønsker at dele med andre. Derfor kan du også møde os på torvet hver anden fredag aften, med vores campingvogn som blikfang. Her deler vi traktater ud, og snakker med dem der har lyst, om Gud og livets store spørgsmål.

Vi glædes over enhver der træder ind i vores kirke. Vi ønsker at det skal være frit at komme hos os, at man kommer fordi man har lyst, fordi man er glad og taknemmelig over hvad Jesus har gjort for os. At man kommer fordi man bare ikke kan holde sig væk.

Vi vil hermed gerne invitere dig….. (English)
Kontakt
Facebook
Frikirken i Mølleparken
Spangsbjerg Møllevej 16C, 6715 Esbjerg N